skaberlyst & håndværksmagi

Velkommen. Du er trådt ind i mit online værksted og showroom, hvor jeg frit kan og vil vise og fortælle om min sprudlende kærlighed til at skabe selv.

Jeg er en drømmer, der hurtigt bliver revet med og ofte kaster mig over nye projekter. Men gennem mine mange eksperimenter og projekter, er der noget, der fylder mere end andet. Jeg er faldet pladask for papirfremstilling og linoleumssnit. To gamle og enormt smukke håndværk, der giver mine ideer frit spil. Du vil derfor opdage, at håndlavet papir og linoleumstryk fylder en stor del her på hos mig.

Noget andet, der fylder meget i min hverdag, er, hvordan håndværk og håndarbejde kan være sundhedsfremmende. Jeg interesserer mig meget for Craft-Psykologi, for det at skabe med hænderne giver hovedet en tiltrængt pause og en følelse af ro, som jeg ikke kun værdsætter højt, men som også er nødvendigt. Det var også derfor, jeg i starten af 2024 sagde farvel til mit faste job som kommunikationsmedarbejder for at blive selvstændig og dyrke håndværk og håndarbejde, med det formål at fremme mental sundhed - både for mig selv og for jer. Med andre ord ønsker jeg at inspirere og motivere andre til at bruge deres hænder og opleve den magi, der bogstaveligt talt opstår mellem hænderne på os.

Jeg jonglerer mellem mange igangværende projekter på én gang og starter ofte på noget nyt, før jeg er færdig med noget gammelt. Det er helt okay, for på den måde kan jeg altid gribe fat i det projekt, der matcher min motivation og energi på det givne tidspunkt og give mig selv en stund helt fordybet og i flow.

Jeg skaber ikke kun for mig selv, men også sammen med alle omkring mig. Gennem workshops, videoer, billeder og forhåbentlig også snart en bog, deler jeg ud af min glæde ved processen, i håb om at sprede den til jer.

Kærlig hilsen, Karen